I gamle dage var slagbænken et praktisk møbel. God at sidde på om dagen og om natten var der 2 senge-pladser i den. I bunden kunne man lægge en madras eller blot noget halm. Det sidste kunne udskiftes efter behov. I dag er slagbænken også et dejligt møbel at sætte til spisebordet. Plads til mange og i tilgift et godt opbevaringsmagasin. Slagbænkene er for de flestes vedkommende lavet i fyrretræ. I Sverige, hvor der har været virkelig mange slagbænke, har man også lavet en lidt finere udgave i mahogni og med polstret sæde og ryg, som en sofa, men den kan stadig bruges som seng og magasin.
En anden udgave er bænken, der ligner en slagbænk, men uden magasin og kan ikke kan benyttes som soveplads. Bænken har været anvendt mange steder gennem tiderne. Både privat og i institutioner, i køkkener, i forsamlingshuset og andre steder, hvor mange mennesker mødtes. En anden form for bænk er den korte vaskebænk, der blev brugt i hjemmet under storvasken.
Klaverbænken har den rette højde til klaveret. Alle hjem med respekt for sig selv skulle have et klaver og dermed også en klaverbænk. Bænkene er fantasifulde udskåret, og der er plads til en eller to personer. Klaverbænket er ofte fremstillet i fyrretræ eller eg og med polstret sæde.